Registration

Registrering

  • Vedtægter for medlemskab i [BAH]BadAssHunters


    Bemærk at registrering vil først blive accepteret, når du har snakket med os på Teamspeak.

     

    Du har som medlem accepteret følgende regelsæt.

    § 1. For at kunne optages i klanen skal du være 18 år. Undtagelsesvist kan der optages medlemmer ned til +15 år

    § 2. Børn af medlemmer kan optages som “Grønskollinger”

    § 3. Du skal kunne tale, skrive og forstå dansk.

    § 4. Som medlem betaler man 250 kr. årligt, og disse penge går til drift af game servere, TS, web og mail hosting m.m.
    Betalingsfristen (1. marts) skal overholdes, ellers bliver man udmeldt. Der gives ikke udsættelse.
    Melder man sig ud, vil man ikke få kontingentet tilbage.

    § 5. Styregruppen har det overordnede ansvar i klanen, men de lytter til alle og alle klanmedlemmer vil også skulle deltage i beslutninger ved fx. afstemninger m.m. Styregruppen holder møde kl. 19.30 før klanmøderne.
    Man skal så vidt muligt være med til klan-møder, der holdes på Tirsdage kl. 20.00 Datoen bliver annonceret på hjemmesiden. Tilmelding til møderne skal ske via hjemmesiden senest kl. 19.30.
    Deltager man ikke i tirsdagsmøder, kan man ikke forvente at få indflydelse.

    § 6. Hvis der er nok interesse, er der træning om søndagen kl. 20 og der er ingen tilmelding. Træningsleder vil informere om træning m.m. på hjemmesiden/facebook.
    Træningen skal tages seriøst og ingen forlader træningen før vi er færdig, sker dette uden aftale risikere man udeblivelse fra en eller flere træninger. Træningslederne har ret til at udvise en spiller fra træningen.
    For at deltage i Klan-kampe, skal man være aktiv og deltage i træningen, ellers kan man ikke forvente en plads i kampene.

    § 7. Man SKAL som medlem være aktiv på vores hjemmeside (www.badasshunters.dk), da det er her info kommer ud til medlemmerne, samt være aktiv på vores TeamSpeak, i Facebookgruppen og på vore servere.

    § 8. Ingen former for snyd/macro brug er acceptabelt, og vil omgående føre til bortvisning.

    § 9. Spillere der tidligere er blevet taget i Snyd kan ikke optages/være medlem i BadAssHunters.

    § 10. Medlemmer bærer tagget [BAH], grønskollinger bruger [BAHg] og medlemmer på try [BAHt]

    § 11. TRY medlemmer er på prøve i cirka 2-4 uger (Vi regner perioden fra den efterfølgende tirsdag). Derefter kommer man til afstemning på klanmødet. Når man er stemt ind i klanen, skal man betale kontingent. Man betaler fra den måned hvor man bliver stemt ind.
    Vi forventer ikke at du er daglig aktiv med at spille og på TeamSpeak, hjemmesiden eller Facebook, men vi forventer at du i et vist omfang viser dig, så vi kan lære dig at kende. Hvis klanen vurderer at en TRY ikke har været nok online – ryger man ud og må ansøge som Try forfra. Hvis der optages medlemmer under 18 år vil der være en længere Try-periode.

    § 12. Det er ikke tilladt at være medlem i andre Battlefield klaner end [BAH]. Hvis man er klan medlem i andre fora, skal der rettes henvendelse til styre-gruppen.

    § 13. På TeamSpeak taler vi pænt og behandler hinanden med respekt.

    § 14. Det er ikke acceptabelt at være påvirket/beruset på TeamSpeak (TS).

    § 15. Som medlem af [BAH] skal du følge reglerne på de servere du spiller på, samt opføre dig pænt over for andre spillere. Ligeledes skal din opførsel på Battlelog og andre spil relaterede fora (inkl vores egen hjemmeside) være ordentlig, husk på at du repræsenterer os alle.

    Bemærk at registrering vil først blive accepteret, når du har snakket med os på Teamspeak.

  • Ingame spiller navn

  • husk at sætte 45 foran tlf nr.eks. 4529840759